Udsagnsord er ord, der betegner en handling eller en tilstand, og som man kan sætte 'at' eller 'jeg' foran.
Eksempler:
John bor i Esbjerg.
Manden spiser.
Børnene leger.
Man 'bøjer' ofte udsagnsord ved at nævne de vigtigste former:
at lege - jeg leger - jeg legede - jeg har leget - jeg vil lege.
Udsagnsord kan bøjes i tid:
nutid (præsens): 'jeg leger'
datid (imperfektum): 'jeg legede'
førnutid (perfektum): 'jeg har leget'
førdatid (pluskvamperfektum): 'jeg havde leget'
fremtid (futurum): 'jeg vil lege'.
Førnutid og førdatid dannes med hjælpeverbet 'have':
'har' + 'leget'.
'havde' + 'leget'.
Nogle udsagnsord bruger hjælpeverbet 'være' i stedet for 'have':
'Han er forsvundet' - 'han var forsvundet'.
'Toget er kørt' - ' toget var kørt'.
Fremtid dannes med hjælpeverbet 'vil' (eller 'skal') + 'lege'.
Man kan ofte bruge nutidsformen til at udtrykke fremtid:
'Jeg kommer i morgen'.
På chin har verberne ikke sådanne former for tid, men der er mange partikler, som kan bruges til at udtrykke tiden.
Eksempler:
Nutid: Huset brænder: Inn a kang.
Datid: Huset brændte: Inn a rak kang.
Førnutid: Jeg har spist min mad: Ka rawl ka ei cang.
Førdatid: Jeg havde spist min mad: Ka rawl ka rak ei cang.
Fremtid: Vores præst vil besøge os i morgen (Vores præst besøger os i morgen): Thaizing ah kan pastor a kan leng lai.
Udsagnsord har forskellige 'måder':
Navnemåde (infinitiv): at spise,
Handlemåde (indikativ): alle tidsformerne ovenfor,
Ønskemåde (konjunktiv): samme form som navnemåde,
Bydemåde (imperativ): spis,
Nutids tillægsmåde (præsens participium): spisende,
Datids tillægsmåde (perfektum participium): spist.
Ønskemåde bruges sjældent i moderne dansk. Den bruges mest i faste vendinger:
'Fred være med ham': Jeg øsker, at fred må være med ham.
Der er nogle ønskemåder i Fadervor:
'Helliget blive dit navn': 'Na min thiang cu upat si ko seh',
'Komme dit rige': 'Na pennak cu rung tlung ko seh',
'Ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen': 'Vancung ah na duhnak an tuah bangin vawlei cungah hin tuah si ve ko seh'.
Udsagnsordet består af en stamme og en endelse.
stamme: leg,
navnemåde: leg+e,
nutid: leg+er,
datid: leg+ede,
nutids tillægsmåde: leg+ende,
datids tillægsmåde: leg+et,
bydemåde: leg (=stammen).
En del udsagnsord har former, der dannes med lidt andre endelser:
stamme: spis,
navnemåde: spis+e,
nutid: spis+er,
datid: spis+te,
nutids tillægsmåde: spis+ende,
datids tillægsmåde: spis+t,
bydemåde: spis (=stammen).
Mange udsagsord er bøjet uregelmæssigt:
at få - jeg får - jeg fik - jeg har fået - jeg vil få:
stamme: få,
navnemåde: få,
nutid: får,
datid: fik,
nutids tillægsmåde: (findes ikke),
datids tillægsmåde: fået,
bydemåde: få.
at ligge - jeg ligger - jeg lå - jeg har ligget - jeg vil ligge:
stamme: lig,
navnemåde: lig+ge,
nutid: lig+ger,
datid: lå,
nutids tillægsmåde: lig+gende,
datids tillægsmåde: lig+get,
bydemåde: lig (=stammen).
at lægge - jeg lægger - jeg lagde - jeg har lagt - jeg vil lægge:
stamme: læg,
navnemåde: læg+ge,
nutid: læg+ger,
datid: lagde,
nutids tillægsmåde: læg+gende,
datids tillægsmåde: lagt,
bydemåde: læg (=stammen).
'Bogen ligger på bordet': 'Cauk cu cabuai cungah a um'.
'Han lægger bogen på bordet': 'Cabuai cungah cauk kha a chiah'.
De fleste udsagnsord har en passiv form, som dannes ved at tilføje 'es' til stammen:
Aktiv navnemåde: 'at spise',
Passiv navnemåde: 'at spises'
Aktiv nutid: 'spiser'
Passiv nutid: 'spises'
Aktiv datid: 'spiste'
Passiv datid: 'spistes'.
| Navnemåde | Nutid | Datid | Førnutid | Førdatid | Fremtid | |
| aktiv | at spise | den spiser | den spiste | den har spist | den havde spist | den vil spise |
| passiv | at spises = at blive spist | den spises = den bliver spist | den spistes = den blev spist | den er blevet spist | den var blevet spist | den vil blive spist |
'Drengen spiser æblet':
Drengen: grundled,
spiser: udsagnsled,
æblet: genstandsled.
'Æblet spises af drengen':
Æblet: grundled,
spises: udsagnsled, passiv,
af drengen: forholdsordsled.
Det, som i den aktive sætning er genstandsled, bliver i den passive sætning til grundled.
Det, som i den aktive sætning er grundled, bliver i den passive sætning til et forholdsordsled.
I stedet for den passive form 'spises' bruger man ofte en kombination med 'bliver' eller 'blev' + fortids tillægsmåde 'spist':
'Æblet spises af drengen' = 'Æblet bliver spist af drengen'.
'Æblet spistes af drengen' = 'Æblet blev spist af drengen'.
Passiv form bruges ofte, hvor der kunne have været en konstruntion med tilbagevisende stedord:
'Så samledes apostlene og de ældste for at overveje denne sag' - 'Hi bia ruah ṭi awkah hin lamkaltu hna le upa hna kha an i pum'.
Man kunne have skrevet: 'Så samlede apostlene og de ældste sig ....'
Verbet (udsagnsordet) 'at være' bruges i forbindelse med omsagnsled til grundled:
'Han er landmand': 'Lothlopa a si'.
Men det bruges også til at angive, at nogen befinder sig et sted:
'Han er i Hakha': 'Hakha ah a um'.
Som nævnt ovenfor dannes nogle af verbets tider på dansk ved hjælp af verberne have, være og blive. De tre verber kan også have deres egen betydning som i disse sætninger:
'Jeg har et hus'.
'Jeg er bager'.
'Jeg bliver svimmel'.
Men desuden bruges de altså til at danne nogle af verbets tider ved hjælp af denne kombination: hjælpeverbum + verbets datids tillægsmåde.
'Jeg har spist'.
'Jeg er rejst til København'.
'Æblet bliver spist'.
Mådesudsagnsordene (modalverberne) angiver et særligt aspekt for handlingen. De almindeligste er: burde, kunne, skulle, ville, måtte, turde. De bøjes uregelmæssigt:
| navnemåde | nutid | datid | før nutid | aspekt |
| at burde | jeg bør | jeg burde | jeg har burdet | det, som er rigtigst at gøre |
| at kunne | jeg kan | jeg kunne | jeg har kunnet | evne |
| at skulle | jeg skal | jeg skulle | jeg har skullet | pligt, befaling (eller fremtid) |
| at ville | jeg vil | jeg ville | jeg har villet | vilje (eller fremtid) |
| at måtte | jeg må | jeg måtte | jeg har måttet | tilladelse, nødvendighed |
| at turde | jeg tør | jeg turde | jeg har turdet | mod |
Modalverberne forbindes med et verbum i navnemåde (infinitiv):
'Jeg bør rejse i morgen'.
'Jeg kan stå på hænder'.
'Børn bør adlyde deres forældre': 'Ngakchia nih an nu le an pa bia an ngaih awk a si'.
'Man må spise for at leve' (nødvendighed): 'Minungnih nunnak ah rawl a ei awk a si'.
'Alt kød må dø' (nødvendighed): 'Minung cu an thi dih lai'.
'Må jeg komme ind?' (tilladelse): 'Rung lut ning?'.
'Vi skal ære vore forældre': 'Kan nu le kan pa cu kan upat hna awk a si'.
'Hun kan betjene en symaskine': 'Thiltthitnak seh a hman khawh'.
'Jeg vil besøge min ven' (vilje): 'Ka hawi len ka duh'.
'Vores præst vil besøge os i morgen' (fremtid): 'Thaizing ah kan pastor a kan leng lai'.
'Jeg skal have et bad' (fremtid): 'Kaa kholh lai'.
'Soldater skal modstå vanskeligheder' (pligt, befaling): 'Ralkap cu harnak an in awk a herh'.
'Derefter turde ingen længere spørge ham om noget': 'Hi hnuah hin cun ahohmanh nih Jesuh kha bia an hal ngam ti lo'.